SommerhusAnnoncer.dk - Sommerhus i Danmark
Forsiden » Vestjylland » Lemvig » Sommerhus ID: 211

Lemvig Feriecenter - lejligheden

Annonce ID:211
Annoncetype:Udlejes
Indrykket:05-04-2010
Sted:Lemvig
Område:Vestjylland

Personer:6
Soverum:2
Størrelse:55 m2
Grund:55 m2
Bygget år:1977

Rapportér denne annonce som upassende eller fejlagtig
Vis kalender for dette sommerhus
Kontakt


Den bedst beliggende lejlighed med udsigt over Limfjorden og 20 m. til stranden Panoramaudsigt SPAR 40%

Lejligheden, er renoveret i 1997 i 2002/03 og igen i 2009 senest med store panorama vinduer delvis nyt inventar mv. Lyse venlige farver og overalt er der praktiske klinkegulve.

Lejligheden består af 2 sektioner og et separat soveværelse. De 2 sektioner danner i dagtimerne et stort alrum/stue i hele lejlighedens udstrækning.

Midt imellem soveafdelingerne findes lejlighedens kerne med spise/køkkenafdeling, stue med brændeovn og surround anlæg med DVD afspiller og satellit-tv og direkte udgang til balkon med havemøbler og udsigt over Limfjorden til Lemvig. Lejligheden har desuden en stige op til en hyggelig hems med skrå vægge og to sengepladser, specielt velegnet til større børn. Der forefindes også week-end seng til mindre børn.

Fra værelset køkkenet er der en fantastisk udsigt over Limfjorden, stranden og Marinen.

Der er trådløs internetadgang mod betaling

Lemvig Feriecenter

Beliggende direkte ned til Limfjorden med dejlig børnevenlig badestrand med blåt flag - er i årene 1997 og 98 blevet renoveret fra a til z.

Svømmehallen: whirlpool, børnebassin, tyrkisk bad, solarium og separat sauna for mænd og kvinder. For alle lejerne er der GRATIS adgang til disse faciliteter. Foruden svømmehallen kan feriecentret byde på følgende muligheder: Tennisbaner, beachvolley, udendørs badminton, minifodboldbaner, sandbadestrand med blåt flag, bordtennis, tegnefilm, legepladser, petanquebaner m.v.

Marinaen har plads til 300 både og i ægte sejlsports-atmosfære kan man gå "moletur", måske smutte ind på Havneknejpen til et skummende glas fadøl eller sidde udenfor og nyde udsigten en lun aften.

I restauranten - med frit udsyn over marinaen og fjorden - spiser man godt til rimelige priser. Fra Feriecentret er der cykelsti direkte til Lemvig - en af Danmarks smukkeste strækninger.

Lemvig - også kendt som Lidenlund


Du kender ikke Jylland, før du har aflagt Lemvig et besøg. Den hyggelige provinsby er stor nok til at byde på det meste: Limfjorden, Vesterhavet og Danmarks eneste bævere. Den sidste istid har ved Lemvig skabt V-formede kløfter og stejle skrænter, som giver byen sine stejle gader. Men her er også strand-promenade, marina og hyggelig havn. Det hele så gæstfrit og indbydende, at mange gæster vælger at vende tilbage hertil gang på gang. Lemvig var model for tegneserien "Livets gang i Lidenlund", og det forstår man, når man har besøgt den.

500 meter fra lejligheden ligger Lemvig Golfbane, og den er også et besøg værd.

Afstande: Limfjord: 20 m. Badestrand: 30 m. Restaurant, Badeland: 100-150 m, indkøb 400 m, golf 500 m, Lemvig: 2 km og Vesterhavet: 9 km

Billeder



Kontakt Rapportér denne annonce som upassende eller fejlagtig
© SommerhusAnnoncer.dk 2009 - 2017 · Persondata politik · Om annoncerne · Nye sommerhusannoncer