SommerhusAnnoncer.dk - Sommerhus i Danmark
Forsiden » Sønderjylland » Rømø » Sommerhus ID: 121

VINTERFERIE I POOLSOMMERHUS TIL 14 PERSONER. 3499 KR I UGE 8. STILFULDT LUKSUSPOOLHUS VED VESTERHAVET I KONGSMARK PÅ RØMØ.

Annonce ID:121
Annoncetype:Udlejes
Indrykket:03-08-2009
Sted:Rømø
Område:Sønderjylland

Personer:14
Soverum:6
Størrelse:203 m2
Grund:2503 m2
Bygget år:1990

Rapportér denne annonce som upassende eller fejlagtig
Vis kalender for dette sommerhus
Kontakt


Dette flotte,veludstyrede og stråtækte træsommerhus har en sjælden dejlig beliggenhed i bunden af lukket vænge og helt ugenert i en lysning i skoven. På husets to terrasser er der både morgen- og aftensol samt læ.


Husets smagfulde og elegante indretning er lyst og unikt udført i 2 plan. En helt speciel arkitektur med panoramavinduer mod syd og loft til kip giver stuen på 44 m² et rummeligt, lyst og atmosfærefyldt præg. Stuen er indrettet med nye, komfortable lædermøbler, nyt 40” Full HD LED Smart TV med 8 danske kanaler, parabol, DVD-afspiller, stereoanlæg med CD-afspiller samt ny brændeovn og en kraftig varmepumpe, der sparer på el-forbruget om vinteren og kan bruges som aircondition om sommeren. Fra stuen er der gennem et bredt glasparti et godt overblik over den 25 m² store pool. Det åbne køkken er praktisk kombineret med den store afskærmede spisestue. Nyt køkken med 2 køle/fryseskabe, varmluftsovn, induktionskogeplader, 3-funktionsmikroovn og støjsvag opvaskemaskine.

FULL HD LED SMART TV I BEGGE STUER OG FULL HD LED TV PÅ ALLE VÆRELSER.

Poolhuset har fem soveværelser, der alle er indrettet med dobbeltsenge med luksus boksmadrasser. Det ene værelse i stueetagen har sågar en 180 cm bred dobbelt køjeseng også med luksus boksmadrasser. Der er nye Full HD-fladskærms-TV med valgfri digitale kanaler og DVD-afspiller på alle værelser. I opholdsstuen på 1. sal - med frit udsyn over opholdsstuen i stueetagen - er der en sovesofa til to personer samt nyt Full HD LED Smart TV med valgfri digitale kanaler og DVD-afspiller. Husets to rummelige opholdsstuer har plads til alle husets gæster.


To komplette badeværelser med toilet og bruser. I forbindelse med det største badeværelse er der vaskemaskine og tørretumbler samt direkte adgang til en stor sauna til 6-8 personer. Såvel badeværelser som køkken, spisestue og poolrum har gulvvarme. Poolen opvarmes til 30 ºC. Derfor er et ophold i det oplyste, smaragdgrønne vand absolut en behagelig oplevelse. I poolrummet er der ekstra bruser og en 2-personers spa med vand- og luftmassage.

STOR TRAMPOLIN, BEACH-VOLLEY BANE, GYNGER OG OVERDÆKKET SANDKASSE.

Til børnrne er der legeplads med en stor trampolin, gynger og overdækket sandkasse samt beach-volley bane foran sommerhuset. Desuden tilbydes husets gæster gratis trådløs internetforbindelse (medbring egen PC).

Poolsommerhuset er placeret i Danmarks største Nationalpark og UNESCO verdensnaturarvsområdet Vadehavet - centralt på Rømø med korte gå-, cykel- og køreafstande til verdens bredeste badestrande og Vesterhavet eller det fantastiske Vadehav på øens østside - Europas største spisekammer for trækfugle. Dette stilfulde hus rummer perfekte rammer for en afslappende ferie år efter år og er ideelt til flere familier. Tre hunde er tilladt. Af hensyn til øens rige fugleliv, mange harer og rådyr samt græssende kreaturer skal hunde altid føres i snor.


Ingen udlejning til ungdoms- og mandegrupper!


SE OGSÅ: "SOMMERHUS VED VESTERHAVET I KONGSMARK PÅ RØMØ. NYRENOVERET WELLNESSHUS TIL 10 PERSONER."
SØG PÅ HUS NR. 125.


Ejer kan kontaktes på mobil 23 90 61 60.

Billeder






Kontakt Rapportér denne annonce som upassende eller fejlagtig
© SommerhusAnnoncer.dk 2009 - 2017 · Persondata politik · Om annoncerne · Nye sommerhusannoncer